Vores bil blev stjålet for et par uger siden inde fra Århus mens jeg var til kor. Jeg havde en fridag lige efter, hvor jeg ville have skrevet “Den skjulte landsby” (arbejdstitel) færdig, men ranet slog mig helt ud og det tog flere dage før jeg fik min selvtillid tilbage. Manden tog det lige så tungt.

Men tænk, så ringede politiet efter en uges mismod og spurgte om jeg manglede en bil!
Bilen var fundet af en bonde i en skovsø vest for Hornslet. Det var helt tilfældigt sagde bonden; han var ude og kigge til sine juletræer.
Jeg sprang straks på min tur-cykel og tog den med toget til Hornslet. Der cyklede jeg gennem byen og tværs gennem Amalieskoven. Skoven var præcis som jeg havde beskrevet det i “Den skjulte landsby“. Endda bedre. En musvåge lettede over en lysning og fløj foran mig et stykke vej. En parcel med gran duftede intenst i sommervarmen. Lyset lagde sig i mangefarvede pletter på skovbunden.
Det var som et godt varsel for novellen.

Skovbrynet mod vest er svært skæmmet af juletræsplantager. Jeg kan ikke se på den bare jord mellem træerne uden at tænke på al den gift som er hældt ud mellem dem – det ødelægger min økologiske julestemning.

Bonden havde trukket bilen ud til vejen. Der var mudder et godt stykke op ad siden på den. Måske har den, eller dem, der har hugget den, forsøgt at skyde genvej gennem skoven og er så endt ubehjælpeligt i en skovsø. Eller måske bor de lige i nærheden?
Der var benzin på, strøm på og der var ikke hugget noget. Selv ikke parkerings-tieren, som ligger frit fremme. Døren og startlåsen var smadret. Bonden hjalp mig med at starte bilen med et stykke metal. Jeg gav han dusøren og skyndte mig hjem med bilen. Bilen føltes forkert og besudlet og jeg vaskede den straks jeg kom hjem. Jeg burde ellers have taget et billede af den.

Utroligt som det hjalp på humøret at få bilen tilbage! En ny, brugt bil ville ha’ kostet os vores sommerferie. Og masser af besvær.

Og nu kan I møghunde og biltyve bare komme an: Manden har købt verdens største ratlås!

Status 16/12/10:
Novellen har skriftet navn et par gange og hedder nu Moelbæk. Der mangler to scener som jeg håber at kunne nå at skrive i julen.