(Kød-)Filmudgaven af Aeon Flux var bedre ved gensyn end jeg huskede den.
Første gang jeg så filmen var jeg mest skuffet over at stilen fra tegnefilmsudgaven ikke var fanget og at Charlize Theron simpelthen er for sød, normalvægtig og charmerende til at være en troværdig Æon Flux. Æon Flux skal være mager til det sygelige.
Men filmen er nu god på sin egen måde. De sku’ ha’ kaldt den noget andet og ha’ været ved, at den kun er løseligt baseret på Peter Chungs besyndelige, perverterede og poetiske tegnefilmsmesterværker fra MTV og så ville jeg bedre ha’ ku’ nydt det visuelle overskud der er i filmen og den fine romance, som er båret af den helt vidunderlige, intense Marton Csokas (som spiller Trevor Goodchild). Han har den her fokuserede måde at spille op til en hvilken som helst kvindelig hovedrolleindehaver, uanset hvor ringe eller fantastisk det i øvrigt er for en film. Se f.eks Asylum.
Aeon Flux fik jævnt dårlige anmeldelser da den kom frem.

Marton Csokas har ikke haft mange hovedroller i kendte film – men hver gang han har en birolle i tre minutter, får jeg lyst tll at eje en dvdudgave så jeg kan spole tilbage og se det igen og igen. F.eks der, hvor han lader sig myrde med en telefonbog og et sæt håndjern (!) i the Bourne Supremacy.
I den elendige film xXx kan man spole forbi alt det andet lort og nøjes med at nyde Martin Csokas som en herlig superskurk af den den lavmælte, underspillede slags.

I julegave ønsker jeg mig alle de afsnit af Xena hvor Martin Csokas spiller Borias …