Uh, jeg skal til at skrive noget nyt. Jeg kredser om det. Jeg skriver stikord i forskellige retninger. Jeg kan ikke rigtig bestemme mig eller bekvemme mig til at gå rigtig i gang. Jo, jeg HAR lyst, men hvis jeg går i gang vil det tage mindst 30 timer at blive færdig med en novelle. Og det var meget bedre, hvis det kunne være i et stræk. Det føles ligesom at blive vækket midt om natten at tvinge mig til at rejse mig fra computeren, når familien vil have mad eller der er lønarbejde eller andre irrelevante ting, der skal gøres ind i mellem.

Og hvis jeg skriver den der med den afskyelige sø med de monstrøse og ubenævnelige skabninger til Cthulu Mythos antologien, så kan jeg sikkert ikke nå at skrive om Ganesha, der går i lære hos dvalemestrene. Eller den om Asynies grufulde hævn. Eller den blodige scene med Walz og privatdetektiven i den nedlagte Alpinpark.
Hvad med den alternative slutning på Smeden i Moelbæk, hvor fortælleren driver i land på Skågø – fortalt fra jætternes synsvinkel? Og jeg gad også vide mere om Qis mærkelige barndom. Der er mange ting jeg ikke ved, før jeg har fået skrevet det. Nu ved du (kære eventuelle blog-læser) det heller ikke. Endnu.

Jeg står lige foran garderobedøren til Skrivelandet og tøver. Dette blogindlæg er en overspringshandling, en lille bøn før rejsen.