Dette er den anden del ud af fire af omtalen af antologien Ingenmandsland – Lige
under overfladen 4
:

Steen Knudsen: Skyggen af en kat

En rumrejse/opfindelse/multidimensionsfortælling inspireret af
Schrödingers allegori over usikkerhedsrelationen


Nikolaj Johansen
: Vandkøler

De fremmede er ankommet til Jorden og de må hutle sig igennem –
f.eks med arrangerede slåskampe. Historien veksler mellem to
synsvinkler, den menneskelige arrangørs og den fremmede, som er en
mand, der forsøger at forsørge sin kone. Jeg går ud fra, at det er tilsigtet, at de to fortællere ligner hinanden så meget/at den fremmede er mest “menneskelig”

Lise Andreasen og Glen Stihmøe: Lav sol over Krakow

Noget genmodificeret kål (!) bliver bevidst. Satire.

Lars Ahn Pedersen: Portræt af en månepige

En journalist tager til månen for at skrive et portræt af den
første kvinde, der fylder 80 år efter at have levet hele sit liv på
månen. Her ser han verden fra underklassens synspunkt.

Gudrun Østergaard: Havnomade

Ligesom i filmen Waterworld er Jordens landjord forsvundet.
Menneskene lever på flåder og spiser tang. Spoiler: Jeg kom også
til at tænke på Vonneguts Galapagos. Historiens hovedperson er en
ung pige på tærsklen til voksenlivet.

Richard Ipsen: De gamle svin

En miljøaktivisthistorie, der foregår i nær fremtid. Tre gamle
mænd slår igen overfor den statssanktionerede gylleterror. RI har for nylig fået udgivet den sanselige novellesamling “Drømmetid” som er grundigt beskrevet og anmeldt på bloggen “Ekkoummet”.

Katja Nilsen: Når lyset går ud

TVnarkomanen Gilberts fjernsyn går ud og den stærkt overvægtige
unge mand må rejse sig op.