Dette er den tredie del ud af fire af omtalen af antologien Ingenmandsland – Lige
under overfladen 4
. Det var ikke meningen det skulle være en anmeldelse, men jeg er for meget i træning som smagsdommer til at kunne lade helt være med at kommentere et par ting.

Camilla Wandahl: Se mig
En kort fortælling om kærlighed med eller uden “linser”. Kunne være inspireret af det første korintherbrev, hvor kærlighed blandt andet er at se og forstå (hinanden) klart.

Lonni Krause: Blåfugl
Der er et “jeg” og et “du” i denne gådefulde tekst. Jeg tror det er en form for kærlighedshistorie, men jeg er ikke sikker. Hvad betyder f.eks: “Min strube er stadig en åben himmel hvor vinden hvirvler rundt”?
Den her tekst fik mig til at reflektere over balancen mellem sprog og plot – jeg synes at den er tippet her, til den side hvor det er for vanskeligt at danne en historie ud af teksten. Det at bruge et særligt sprog til at sætte scenen meget almindeligt – også i tekster der ikke er scifi.
Her er en novelle af James Tiptree jr. hvor balancen er lykkedes.

A. Silvestri: Matthæus 20:16
En tidsrejsefortælling. Jeg har selvfølgelig slået citatet op, men det ville være en spoiler at gengive det her (til dem der ikke lige kan DNT udenad).

Mogens Hansen: Jeg er
Et gensyn med Huxleys Fagre nye verden eller med Stanislaw Lems fremtidskongressen. En mand får ikke spist sin “flux”.

H.H. Løyche: Der’ penge i skidtet
Om hvordan det så gik med den rumelevator på jorden.

Flemming R. P. Rasch: Nosferata
Fremtidshistorie. En mand ryger cigar, rejser rundt, får et kamera. Det fortælles hvordan computerne ophørte med at virke. Teksten er besynderlig mat.

Bogen kan købes gennem Science fiction cirklen.