På vej hjem fra sidste års Fantasticon fulgtes jeg med en amerikansk forsker, hvis navn jeg desværre har glemt nu, som fortalte mig, at hun forsker i slash-litteratur; og hvad er dog det?, spurgte jeg.

Slash er tekster, gerne fanlitteratur, som handler om fiktive eller virkelige – men kendte – personer, som regel af samme køn, som har et erotisk forhold til hinanden. Det mest kendte eksempel på dette er kaptajn Kirk og hans logiske rådgiver Spock fra serien Star Trek.
I serien er de to mænd beskrevet som nære venner og arbejdskammerater, der talrige gange redder hinanden ud af dramatiske situationer. Deres venskab er ekstra smukt, fordi deres karakterer er så forskellige. Kirk er handlingens mand, et impulsivt menneske, der er i stand til at tage beslutninger ud fra sin intuition. Spock er en krydsning mellem vulcan-racen* og et menneske. Han har en rationel tankegang og forsøger at gennemtænke alting logisk. Han er spillet af den fantastiske Leonard Nimoy, der kun med stejlt optrukne øjenbryn, spidse ører og en lang og mager krop formår at virke både meget udenjordisk og sexet på den der uopnåelige måde.
I den fanfic, der blandt de inforståede kaldes K/S, fortsættes Star Trek ind i soveværelset hvor den tilknappede og rationelle Spock må give efter for sit umættelige begær efter sin kaptajn. På YouTube viser sammenklip af scener hvor ideen kommer fra – det er da påfaldende så meget de to mænd rør ved hinanden, tilfældigvis er nødt til at tage skjorterne af i hinandens selskab, stønner hinandens navne med stor lidenskab, når den ene tror, den anden er døende, altid får afbrudt hinandens dates etc.

Eller er det bare symptom på en kultur, der mangler ord og begreber for hele det brede spænd af følelser og forhold, som ligger mellem bekendtskab og kæresteforhold? Kollegiale følelser, følelser mellem chefen og den ansatte, lange, intense venskaber, mentor/menteeforhold.
En kultur som ikke anerkender den sanselighed, der også kan være i nære venskaber. En kultur, hvor man kun må gå med hinanden i hånden og gi’ et kys hvis man er af hvert sit køn og gift.

Det er meget ofte kvinder, der skriver homoseksuel fanfic. I Japan er der en særlig genre af tegneserier, der handler om unge mænds romantiske intriger med hinanden – og disse mangaer bliver primært læst af kvinder. Og hvorfor nu det?
Mit bud er at Star Trek (den originale serie – den med Spock) mangler rigtige kvinder – den er URK. De kvinder som faldt over serien og blev tiltrukket af dens fantasirigdom manglede en karaktér at identificiere sig med. De kortkitlede, højthårede (godt nok politisk korrekt, flerfarvede) kvinder, der tusser rundt i baggrunden, har ikke tilstrækkeligt selvstændige roller til, at en tv-kiggende kvinde kan forestille sig at Spock, med den undertrykte passion, skulle foretrække at være sammen med dem. Det er nemmere at forestille sig at man er mennesket Kirk end at man er en papfigurkvinde uden selvstændighed eller betydning for handlingen.

K/S var noget af en åbenbaring for mig. Man kan jo skrive lige præcis hvad man vil! Det inspirerede mig til at komme videre med “Smeden i Moelbæk” og til i det hele taget at udforske anderledes passioner mere.

Og K/S får mig også til at forstå endnu grund til hvorfor X-files blev så populært. Der er samme emotionelle spænding mellem Scully og Mulder, som der var mellem Kirk og Spock. Det var første gang en tv-serie havde et ligeværdigt arbejdsfællesskab mellem en mand og kvinde. Sammenlign f.eks med Supermand eller Batman hvor kvinderne enten er uden betydning for handlingen eller skurke. X-files er heteroseksuel slash.
Der gik et sus gennem biografen i Birkerød, da jeg så den første x-files-film, der, i den scene hvor Mulder lige skal til at kysse Scully. Det er jo en konvention, at erotisk nærkontakt kun må foregå i fanfics! Ikke i forlægget. Reglen var nær blevet brudt, der.
Men det gav et sus!

*Amerikansk sprogbrug er unøjagtigt når det gælder om at skelne mellem racer og arter. I dette tilfælde kan det være at det er korrekt at vulcan må være en race og ikke en art, når det er muligt for mennesker og vulcanere at formere sig med hinanden. Men hvorledes er det muligt? Pungulve og ulve kan jo f.eks ikke formere sig med hinanden, fordi de ikke har fælles ophav, men kun er blevet ens i udseendet, fordi de udfylder samme økologiske niche.
Hvordan er de andre udenjordiske menneskeracer opstået/ kommet væk fra Jorden? Altså, man skal ikke gå natuvidenskaben i Star Trek efter, det kan den ikke tåle
.