Argh, dumme blog. Tro mig, jeg havde lige skrevet et langt, fint indlæg, og så svup! er det hele væk!
Hvis I vil kommentere på denne blog — og det er alle velkomne til — så skriv i tekstedit e.l. og kopier teksten derfra i stedet for at stole på one’s upålidelige system.

Det, som dette indlæg skulle have handlet om, var, at selvom jeg har været kritisk overfor min skrivegruppe, har den tålmodige, venlige og ret kritiske gruppe alligevel betydet, at jeg det sidste års tid har fået skrevet MEGET mere. Og nu er min ambition at få sendt ind til alle skrivekonkurrencer i år, bortset fra Drengelitteraturprisen, hvor jeg nok ikke har en chance pga. min meget lidt drengevenlige skrivestil.

De sidste par tekster jeg har fået skrevet, har minimal handling. De kredser mere omkring setting/psykologi/beskrivelse. Jeg er ret spændt på, om de bli’r valgt!