Naturligvis skal det æstetiske være i
orden. Jeg nyder når form, stil, timing, miljø, karaktérbeskrivelse
går op i en højere enhed. Men jeg bliver så træt, når det jeg
ser og læser i grunden er poleret exploitation. Derfor er jeg
generelt ikke begejstret for krimier – fordi beskrivelsen af
forbrydelsen ofte forekommer mig som en mekanisk skabelon uden
medfølelse, og som et tomt påskud for at sætte gang i handlingen
og fordi udpenslingen af offerets lidelser har en ubehagelig,
pornografisk tone.

Der er noget gustent og hjerteløst ved
at lade ofre være statister i fortællinger, der er skrevet for at
vi skal beundre en dygtig detektiv eller en skarpsindig
retsmediciner.