Det irriterer mig, ærgrer, næ, det pisser mig i den grad af, når fine, kulturelle eller kommercielle begivenheder og konkurrencer lønner alle andre end kunstneren, som trækker læsset med flid og hjerteblod og som er de giraffer, publikum kommer for at se.

Ta’ nu f.eks Metro-litteratur, som har udskrevet en “konkurrence” der går ud på at indsamle en masse lyrikeres og prosaisters værker og forære dem væk til Københavns Metro-passagerer gratis, hvis de har en smartphone, der kan læse QR-koder.

“Konkurrencen” er støttet af Statens Kunstfond og Kunststyrelsens Litteraturfond med xx.xxx ? eller xxx.xxx ? kr.
Alligevel er der ingen pengepræmie til den vindende digter/forfatter!
Det er bare så nedrigt at give penge til alle andre; til kuratorene til grafikeren, der skal generere epub-filerne, til diverse redaktører og jurymedlemmer, men altså ikke en rød reje til kunstneren.

Og det er altså mig som skatteborger der har foundet denne begivenhed, som har stor PR-værdi for metroselskabet og for SAXO! Og meget, meget lille PR-værdi for de deltagende kunstnere.
Det der med at man vinder ære og berømmelse … ? Min erfaring siger mig, at det er noget FIS! Respekten følger pengene, sådan er det.

Jeg deltager meget gerne i konkurrencer udskrevet af små enmandsforlag, hvor jeg ved, at personen bag lægger lige så meget frivilligt arbejde i det, som mig. Men når et projekt dels er støttet af vores fælles, skattebetalte kunstfond og har rige og store private samarbejdspartnere, så er ingen præmie bare for småligt, OGSÅ når konkurrencen er målrettet amatører.

Kunstnere: Hvis de ikke vil gi’ jer penge for jeres værker, er det fordi de ikke syn’s de er noget værd.
Syns I selv jeres arbejde er noget værd?
Hvorfor skal jeres publikum døje med værdiløse tekster?
Hvis jeres ting ikke er noget værd, så øv jer noget mere, indtil de bli’r det, og få så penge for dem.