Det var en begivenhedsrig weekend i Valby. Fantasticon kørte i to spor og det var et konstant svært valg mellem virkelig gode paneler. Jeg nåede ikke at holde en eneste pause, fordi der ikke var noget, jeg magtede at gå glip af; men jeg ville nu gerne have snakket lidt mere med de folk, jeg ellers kun kender fra mails og Facebook.
Jeg var inviteret til at være moderator i panelet:
The women men don’t see
Herunder er nogle synlige og hørlige kvinder, Fantasticon 13’s æresgæster. Fra højre til venstre: 
Karin Tidbeck fra Sverige, forfatter til den internationalt præmierede novellesamling Jagannath (folklore fantasy? er der noget der hedder det?) og romanen Amatka,
Tricia Sullivan amerikaner fra UK, som gav Lars Ahn Pedersen ideen til panelet med dette indlæg, forfatter til 7 romaner mest science fiction, og
Nene Ormes, også fra Sverige, forfatter til romanerne Udda Verklighet og Särskild, urban fantasy
og yderst til venstre, blogskribenten selv.(Tak til Johan Anglemark for lån at fotografiet)
Vi havde mailet sammen på forhånd og havde opdaget at vi havde mange erfaringer til fælles som kvinder og forfattere i de fantastiske genrer, hvor der er en færre kvindelige fans og færre kvindelige forfattere, end der er i andre genrer.
Allerede fra det første spørgsmål var stillet til Tricia Sullivan var publikum – som bestod af flest mænd, – temmelig ivrige for at stille deres egne spørgsmål og komme med deres meninger om emnet. Der var virkelig mange ting på min liste, som jeg gerne ville have, vi kom rundt om inden samtalen kom til at dreje sig om obskure tekster, og mandlige forskeres meninger, så jeg måtte bede mændene om at tie, mens kvinderne talte.
De var de helt tydeligt ikke så vant til …
Efter panelet fik jeg en del reaktioner fra publikum. En sagde, at vi havde sat ord på noget, hun ofte havde følt. En mand sagde, at han aldrig før havde indset hvordan det var, at blive konstant refereret til med sit køn. De tre æresgæster fortalte, hvor bange de havde været for publikums reaktion inden panelet, fordi bare det at snakke om kønnets betydning kan få nogle mænd til at blive meget vrede. Dagen efter fik panelet da også et par passivt-aggressive hips fra en ældre mand i et panel, hvor jeg tænkte: lad det fare, fint nok du er blevet rusket lidt i, og ærgerligt, at du misforstod det meste.
Her er nogle af de spørgsmål vi kom rundt om og lidt links til videre læsning:
? TS: Whats wrong with strong female characters?
? NO: Can female be a character trait?
! Det spørgsmål har jeg selv besvaret i et tidligere blogindlæg hvor jeg genlæser A.C. Clarke.
Svaret i panelet var et kollektivt: Selvfølgelig ikke. Kvindelige læsere (som udgør 70 % af alle læsere) gider ikke læse om Smølfine længere. Og måske er det derfor, at high fantasy (sværd og trolddom) ikke har særlig bred appel? Min fordom er, at alt for meget high fantasy handler om ti krigere med forholdsvis interessante personligheder og en enkelt skøge/madonna (elverdronning) totalt renset for menneskelighed ud over det idealiserede køn. Især når det er skrevet af mandlige forfattere til unge drenge.
Det er sørgeligt nok stadig som 1973 hvor en mand kan leve sit liv omgivet af kvinder, og så alligevel ikke se dem overhovedet.
? KT: Where do you see the un-awarenes of gender cliches?
! Karin Tibeck beskrev sine erfaringer med sine skriveundervisningshold, hvor hun har lavet øvelser med at bytte rundt på kønnet i elevernes tekster.
! Dagen efter kom spørgsmålet om at bytte rundt på kønnet i øvrigt op i samtalen med Peter Adolphsen som i sin roman 9 år efter loopet beskriver et mandligt skvat og hængerøv og en kvinde med ben i næsen.
? TS: What is “the male gaze”.
! Se f.eks her:
! Eller se den her lortereklame fra KBHs Metro, Nørreport. Det er et trist eksempel på det mandlige blik: En nøgen kvinde slanger sig liderligt og selvtilfredst, fordi hun (iflg teksten) er blevet ordnet kirugisk. “Nye rynker, mindre hår, færre bryster”. 
? KT: How is Sweeden different from Denmark and UK (when it comes to willingness to discuss gender).
! Forskellen er, at det i Danmark er nærmest tabu at tage emnet op. Sverige er laaangt foran og i Sverige er feminist heller ikke et skældsord.
! Tricia Sullivan beskrev, hvordan det er ildeset i England, at kvinder skriver science fiction. Men nu er hun ved at videreuddanne sig til fysiker, så nu er der ikke nogen, der kan påstå hun er uvidende qua sit køn. Og samtidig (beskrev hun i et andet panel) er hun blevet mindre anspændt mht. om nu alt kan lade sig gøre, ud fra en videnskabelig betragtning.
! Karin Tidbeck tilføjede, at de meget skarpe genreopdelinger heller ikke rigtig passer til det kvindelige erfaringsrum.
! (Denne sidediskussion/digression om genrer fortsatte ind i Mixing Genres-panelet hvor Peter Adolphsen sagde at han også var fuldstændig ligeglad med hvilken genrekasse hans tekster kommer i. Han er end ikke enig med forlaget, når de skriver “roman” på hans 80 siders tekster.
! Tricia Sullivan sagde, at hun var blevet inspireret til at rejse hjem og skrive meget mere genre-frit.)
! Vi ville også rigtig gerne have snakket om andre former for seksualitet end den heteronormative, men den time vi havde til rådighed, føltes som fem minutter.
Men det kunne være et rigtig spændende emne at tage op i den næste Fantasticon. Der findes masser af tekster der udforsker andre former for seksualitet — og masser tekster, der nærmest bevidstløst, ikke gør.
Linksene i spørgsmålene er fundet af Tricia Sullivan – jeg fik ikke taget noter under panelet, så svarene er ikke ordrette.
Hvis I deltog i panelet, eller hvis I har gjort jer tanker om køn og fantastisk litteratur er I velkomne til at kommentere – både mænd og kvinder 🙂
18. sept. ’13: Karin Tidbeck skriver om sine indtryk på sin blog.
19. sept. ’13: Nene Ormes skriver
19. sept. ’13: Flemming Rasch har lagt en film af panelet op på sin blog og skrevet sine reflektioner her.
22. sept. 13′: Gudrun Østergaards indlæg om panelet
6. nov. 13′: Bems blog roser moderatoren, hvilket jeg er rigtig glad for.
Skriv jeres kommentar i et dokument på egen computer, inden I forsøger at oploade den. Det går ofte galt og så forsvinder alt hvad I har skrevet, nådesløst og uigenkaldeligt.
19. sept. ’13: Jeg har flyttet nogle kommentarer fra Facebook hertil i kommentarfeltet.
Selvfølgelig købte jeg et par bøger! Og fik dem signérede. Jeg læste Tidbecks “Amatka” i bussen hjem til Århus og er begejstret – anbefales: 70′ Sverige møder Nordkorea i en ond, ond drøm. Mon ikke det snart lykkes at få den oversat til engelsk? Og når den er oversat, så er jeg sikker på at den vil vinde en masse internationale priser.
Jeg deltog (som publikum) i mange andre paneler, men beskrivelsen af det må vente.
Ok så prøver jeg at skrive lidt 🙂
For det første bemærkede jeg nu ikke noget specielt ved dette panel i forhold til andre på danske cons. Publikum kan generelt ikke holde sig tilbage med spørgsmål. Jeg sad selvfølgelig selv blot med som publikum, men bemærkede altså ikke noget videre anderledes pga. emnet eller de mange spørgende mænd.
Desværre synes jeg det meste af diskussionen kom for langt væk fra litteraturen og ud i en generel kønsdebat, hvilket jeg personligt synes kan være lidt trættende – da det ofte bliver skingert og “pigerne mod drengene, drengene mod pigerne”.
Jeg lærte dog noget med hensyn til “male gaze” – i hvert fald i forbindelse med litteratur hvor jeg aldrig har bemærket det på samme måde som man ser ret fjollede eksempler på i mainstream film og tv. Dette billede illustrerer det meget godt: http://imgur.com/16yGO
Fra panellet kunne man godt have savnet nogle flere bud på hvordan man hellere så kvindelige karakterer i littaturen beskrevet, fremfor en masse om hvad der ikke er i orden. En fra publikum bemærkede at tilbage i 70’erne blev det hyldet af datidens feminister, da en kvindelig forfatter skrev historier om kvindelig pendant til Conan – stærk sværdsvingende kvindekriger. I dag ønsker man selvfølgelig noget lidt mere nuanceret, så det ikke blot bliver stereotype mandetyper i en kvindekrop.
Det ender lidt i en “damned if you do, damned if you don’t” problematik. Stærke kvindekarakterer skal ikke bare være mænd i en anden krop, det er chauvanistisk hvis man skriver om svage kvinder der skal reddes af stærke mænd og kvindenedgørende hvis man fokuserer på negative sider i sine kvindekarakterer. Jeg overdriver selvfølgelig lidt her, men i sidste ende vil vi som læsere jo egentlig blot læse om interessante karakterer. Nogen der har både gode og dårlige, stærke og svage sider, uden nødvendigvis at enhver skildring af enten en mand eller kvinde skal analyseres kønspolitisk.
Det blev sagt i panelet, at det var så simpelt som at beskrive kvinder som mennesker … og ikke som forestillinger eller undtagelser.
Og så kan jeg ikke se, hvordan vi skulle ha diskuteret usynlige kvinder i fantastisk litteratur uden at træde på danskens antifeministiske, ømme tå.
I et af de grimme Locusblade jeg fik med mig hjem fra fantastiscon ’13, er der et interview med Octavia Butler, hvor hun skriver om *de andre former for mod* og *de andre former for styrke*, og der kan du også finde inspiration til nogle mere troværdige, kvindelige karakterer.
Jeg fik ikke hørt panelet, men havde sat et videokamera til at optage det. Desværre løb det tør for strøm inden panelet var færdigt, men det meste er med. Synes det var et fint panel, der virkede godt forberedt. Jeg regner med at lægge det jeg har på nettet evt. sammen med nogle kommentarer.
Sakset fra Fjæsbogdebat:
Jakob: Følte du så, at der var a distinctly different attitude (mainly) from the male audience as opposed to other panel discussions??
Fjæsbog, fortsat:
Majbrit: nej,
jeg lagde ikke mærke til det, nok fordi jeg er ret hårdhudet fra min
undervisningserfaring. Jeg tysser aldrig — jeg taler bare lavere, og
også dette publikum fattede det hurtigt. Men jeg var ret tydelig da jeg
endelig gav lov til spørgsmål — jeg
sagde “nu er det den mand der ovre,” og “Lise, hvad har du at sige”
selvom jeg godt kendte rigtig mange af mændene i publikum … det tog
lidt tid før de fangede den, og så vendte stemningen og blev mere
humoristisk.
Fjæsen: Majbrit: Men
det Karin skriver om, at bemærkningerne var MEGET lange hos de mandlige
spørgere er korrekt. Og jeg syntes ikke de var relevante i forhold til
det panelet talte om … altså forfatternes EGNE erfaringer og
opfattelse af tingene. Sagt mao: Panelet snakkede om deres oplevelser og
“spørgerne” mente ikke det kunne passe, fordi de havde læst noget
andet/oplever tingene anderledes.
Fra fjæsen: Majbrit: Og
så var jeg selvfølgelig osse nervøs, fordi det var første gang jeg har
prøvet at være moderator og det er ikke helt nemt, uanset hvad emnet er
… Og så var jeg osse nervøs fordi der var folk (mænd) til stede, hvis værker jeg har anmeldt meget kritisk.
Så alt i alt gik det hen over mit hoved at der skulle have været en
uvenlighed rettet mod mig fordi jeg var kvinde … men de tre forfattere
havde følt det.
Fra facebookdebat:
Något
som jag vill säga är extremt viktigt i sammanhanget är att inte
diskvalificera någons upplevelse för att man själv inte märkte något.
Det är väldigt vanligt: jag såg inget, alltså hände inget. Ofta vill
folk också bortförklara det hela: det berodde
säkert bara på X, eller du kanske hade en dålig dag. Återigen –
eftersom de inte märkte något måste det ha berott på något annat. Det är
ett effektivt sätt att kväva debatten på, särskilt eftersom den som
klagar redan från början ofta känner sig utsatt.