Tadaah! En litterær gætteleg!
Hvilke to forfattere møder hinanden i en drøm i teksten herunder?
Teksten er min besvarelse af en lille opgave, vi har stillet hinanden i skrivegruppen: Skriv en dialog mellem to kendte.
Svar kan skrives i kommentarfeltet. Hvis du gætter rigtigt, kære læser, har både du og jeg vundet.

To kendte
forfattere møder hinanden i en drøm

”Er vi hér?,”
spørger hun.

”Det er en drøm,”
svarer han.

”Det var min Stue
for mange Aar siden. Det er dejligt at være her igen. Jeg var aldrig
saa lykkelig som her.” Hun sætter en lakplade på grammofonen. En
sprød og knitrende tenor spreder Schubert i stuen. Pickuppen
springer en vinding over; tenoren knækker midt i en frase.

Ӂnderne er
vrede og ryster bjerget. Det er ikke den rigtige musik til denne
drøm,” siger manden.

Hun kalder:
”Kalimante, kom med Kaffe til vores Gæst.” Til gæsten siger
hun: ”De vil synes om Kaffen, vi har ikke meget, men vi har dog
dyrket den selv.”

Kalimante kommer og
går med kaffe på en blomsterbemalet bakke.

”Er han ikke en
dejlig Dreng? Holder De ogsaa af Negrene?” siger hun.

”De sorte har en
værdighed, en væren, en direkte sexualitet, jeg beundrer dem,”
svarer han.

”Vi talte aldrig
om det, der foregaar mellem to Elskende. Mit Liv havde været
lettere, hvis vi havde gjort det. Men et let Liv var ikke min Skæbne,
min Skæbne var at blive Storyteller. Jeg viklede Sandheden ind i
Skønhed.”

”Jeg ser
skønheden i det sande; jeg fortæller om det; det er mit arbejde. Og min byrde, mit problem.”

”De maa være
Digter. Digterne flokkes om mig, de gør mig til et Idol, en
Jomfrudronning.”

De rører sukker ud
i kaffen. Det er store palmesukkerkrystaller; det tager lidt tid.

Tankefuldt siger
hun:”Mon Denys kommer i aften? Når han var her, haabede jeg han
blev; som en anden Scheherazade spandt jeg Historier i tusind og én
Nat for at vinde Tid, skønt jeg vidste at Slaget var tabt. Han
tilhørte en Drøm om Vinger. Jeg tilhører Jorden, med dens bitre
Dufte af Kaffeblade, der raadner i Vinterregnen.”

”De er en skøn
kvinde. Grib nuet, det er Deres ret.”

”Det var det
Flygtige, der drog mig. Med Bror troede jeg, at jeg kunne få del i
Friheden ved at gifte mig med én, der var fri. I mødet med Denys
forestillede jeg mig Intet, bad om Intet, tilbød Intet Andet end
Husly og Poesi. Jeg ville være Væren, men blev Kvinden, der skrev.
Jeg blev en Kobberslange.”

”Jeg er manden,
der taler om det perfekte. Jeg er sansningens slave. Kan De mærke at
gulvet ryster?”

”Det er Fodtrin,
min kære, nye Ven. Det er Denys, der kommer paa Besøg.”

”Det er min
husholder, der kommer for at vække mig, før huset falder sammen.”