Den årlige konference for de fantastiske genrer: horror, fantasy og science fiction var som altid tætpakket med spændende paneler, så det havde været godt at være klonet, så man kunne følge begge spor.

Translation of Speculative Fiction med den fillipinsk/hollandske engelskskrivende forfatter Rochita Loenen-Ruiz var en samtale mellem en del af de forfattere, der deltog i Fantasticon i år, om oversættelse og de problemer og fordele der er ved det.

Loenen-Ruiz er i gang med et projekt med direkte oversættelse mellem andre sprog end engelsk – men også oversættelser fra andre sprog end engelsk TIL engelsk, så vi kan få indblik i tankerne fra andre kulturkredse end den anglofone.

Og for mig er det ikke så ligetil. For mig har hvert eneste ord på dansk en historie og en vægt det ikke har på engelsk. Men det kunne være skønt at få nogle noveller oversat.
Og det kunne være fedt at have adgang til nogle direkte oversættelser af ny fantastik fra f.eks den finske forfatter Johanna Sinisalo. Jeg har læst virkelig gode anmeldelser af de af hendes ting der er oversat til engelsk.

Om søndagen var jeg til et foredrag af Patrik Centerwall om nyere svensk fantasy og science fiktion og her opdagede jeg jo sidste år at det er ligeså nemt at læse svensk som engelsk, så her er den læsehungrende skandinav privilligeret.

Fanfiktion-panelet var med Thessa Jensen og Lone Kannegaard – og jeg var moderator/spørger/tidholder. Der var en god og lidt tæt atmosfære til panelet, som kom ind på emner som børn gerne må vente med at tage stilling til. Lone og Thessa kørte showet fremragende, og jeg kunne læne mig tilbage som moderator og nøjes med at afbryde dem hver gang det blev rigtig spændende, fordi vi kunne have snakket fanfiktion resten af eftermiddagen. Det tror jeg i øvrigt også de to panellister gjorde efterfølgende, mens jeg prøvede at nå alle de andre spændende paneler på Fantasticon.

Thessa lavede en historisk introduktion, Lone fortalte om sin Supernatural-fascination, om fællesskaber baseret på fandom, og om Castiels sexede vinger (ahem)
Thessa gav et oplæg til debat i det forunderlige faktum at der er 50.000 historier på Archives of our own som er i kategorien m/m (erotisk forhold mellem mænd). Det er langt flere end der er af historier i andre kategorier.

En nøgle til dette meget mærkelige fænomen fandt jeg i webmagasinet Friktion.
Instruktøren Pernille Rübner-Petersen skriver i artiklen “En rejse i kvindelig subjektivitet”:

“Jeg definerer mig selv som cis, heteroseksuel kvinde, selvom jeg ynder den mere kokette og butlerske provokation at sige, at jeg i virkeligheden er bøsse. Den kvindelige kønsrolle kan være så snæver, at man nemt både føler sig og agerer mere maskulint end feminint og dermed fremstår ”mandlig”. Med en begærsretning mod mænd, må seksualitetsmarkøren blive ’bøsse’.”

Thessa måtte kun snakke om sin yndlingsfandom Sherlock, for så vidt det drejede sig om fantastik, så derfor fortalte hun om “Omegaverse”, som man kun skal google hvad betyder, hvis man er +18.

I spørgetiden stillede vaneprovokatøren Lars Konzack spørgsmålet: “Hvad synes I så om 50 Shades, som også skulle være en fanfiktion baseret på Twilight?”, og udløste en kollektiv rallen fra panelet: Vi. Gider. Ikke. Snakke. Om. Den. Lortebog.
Men vi gad godt snakke om, hvordan de voldsomme historier man kan finde blandt fanfiktion kan virke forløsende, kartarsiske. I fanfiktion må man skrive om ALT, bare man husker at tagge sine historier med advarsler, så dem der ikke har lyst til at læse det, ikke tilfældigt falder over det.

Panelet Mørk erotik var uventet neddæmpet i forhold til fanfiktion-panelet, det var helt klart svært for panelisterne at tale om emnet. Alligevel synes jeg det lød så spændende at jeg købte samlingen ‘Drifter – 13 mørke erotiske noveller’ fra det modige forlag Kandor.
I bussen hjem fik jeg læst tre gode noveller fra samlingen: La petite morte af Lars Ahn Petersen, Store Bryster af Alice Aagaard og Knogler af Anika Eibe.
Foreløbig anbefaling herfra, og forhåbentlig kan jeg finde tid til en ordentlig anmeldelse senere (i et parallelunivers hvor jeg har masser af tid).

Til panelet Challenging Sterotypes ved Rochita Loenen-Ruiz, Karin Tidbeck, Lars Ahn Petersen og A. Silvestri var det mig der stillede ‘Argh, ralle, ralle! spørgsmålet’ … nemlig det om den svenske børnehave, som bruger det personlige pronomen “hen” om børnene fordi de ikke ønsker at presse en stereotyp kønsidentitet ned over børnene. Mit spørgsmål udsprang af den tankevækkende artikelserie jeg fandt i webmagasinet Friktion, men de tilstedeværende svenskere havde det med det, som danskere har det med giraffen Marius …
A. Silvestri var den eneste i panelet som ikke skrev sine historier ud fra karakteren, men gerne baserede sig på et plot med et par generiske papfigurer, fordi han mener konceptet er det vigtigste i fantastiske fortællinger. Karin Tidbeck spurgte: Men er det ikke bedre at have BÅDE et godt koncept OG en helstøbt karaktér?
Efter jeg er kommet hjem, er det det panel, som har fået mig til at reflektere mest. Pludselig ser jeg, at jeg kender masser af mennesker, som er andre farver end hvide, som ikke er heteronormative, som har diverse handicaps, som på alle mulige måder ikke er:
Søndag 15/6 blev årets vindere af Niels Klim-prisen 2013 offentliggjort

Kortroman:
År 9 efter Loopet, Peter Adolphsen
Langnovelle: “Farvel min astronaut”, Jesper Goll, Lige under overfladen 8: Farvel, min astronaut

… Ooooog, tataaaa!
Novelle: “Mørkets hastighed”, Majbrit Høyrup, Lige under overfladen 8: Farvel, min astronaut.Jeg er glad og overrasket og jeg takkede min skriveklub fra Litteraturcenteret på Godsbanen, Skriv3, i takketalen!Senere på dagen faldt jeg lidt ned igen efter Tue Sørensens uhyggeligt svære filmquizz, hvor jeg fik … ikke ret mange point …

Nu glæder jeg mig til næste års Fantasticon. Tak til arrangørerne for et godt arrangement.