Flemming Rasch har anmeldt Lige under overfladen 9 – De sidste kærester på månen på sin blog.
Han skriver om min novelle Dommedagsdrømmerne bl.a: “Strengt taget er det ikke science fiction, men den bygger på meget af
det samme stof som sf er gjort af. (…) Ganske underholdende og egentlig
overbevisende nok, selv om personerne nærmer sig grænsen for hvornår det
er karrikaturer.
“‘
Og det er jeg glad for – selvom jeg selv synes at selvfølgelig er Dommedagsdrømmerne science fiction fordi fortællingen foregår i nær fremtid og fordi der hele tiden undervejs i fortællingen er forskydninger af nutidsrummet og især fremskrivninger af nutidige tendenser.
Historien er inspireret af National Geographics dokumentar tv-serie om survivialister; Doomsday preppers, men også af Bruce Sterlings roman “Distraction” der også foregår i et satirisk beskrevet nær-fremtids USA. Jeg tror jeg er en af de få ud over oversætteren, der kunne lide Distraction. Men til gengæld kunne jeg lide den så godt, at det er en af de få romaner jeg har læst to gange i træk i et stræk.

Dommedagsdrømmerne var egentligt planlagt til at være mere radikal i sin opbygning. Jeg forsøgte at få teksten til at passe ind i et fiktivt referat fra Dommedagsdrømmernes årlige generalforsamling, for jeg synes også det er sjovt at eksperimentere med formen på tekster. Men det endte med i stedet at blive en stafet af portrætter af alle klubbens medlemmer, hvor jeg skriver om deres respektive apokalyptiske forestillinger med “dækket tanke”, sådan, Herman Bang-style.