Novellen Killinger er blevet udnævnt til den bedste af novellerne i H. Harksen Productions antologi Universets mørke af den flittige blogger og fremragende forfatter A. Silvestri. Læs resten af al den fine ros her på Silvestris blog.
I novellen Killinger har jeg prøvet en særlig fortællestil af. Et POV som er en my, en hårsbred fra karakteren, uden at være jeg-fortæller. Fortælleren løfter aldrig blikket fra hovedpersonens tanker. Jeg satte den regel for teksten, at novellen skulle føles som at gå gennem en gang med for lavt til loftet, så man må krumme sammen og bøje hovedet.
Silvestri skriver også generelt om novellers skæbne over tid – at de
hurtigt bliver glemt, og at folk er holdt op med at læse noveller. Og
det er sandt at meget tykke romaner pt er et større hit. Aviser og
magasiner trykker ikke længere noveller eller romaner som føljetoner og
Danmark har ikke et eneste rene novellemagasin længere. På den anden
side kan novelleformatet noget særligt. Måske er det forfatternes format, analogt med musikere, der elsker fusionsjazz meget mere, end et ikke-musiker-publikum gør?
Week-end-Avisens sektion “Faktisk” – der rettet mod “det yngre segment” – har en tid lang haft feuilletoner af SF/Fantasy-agtigt tilsnit. Det tjener det borgerlige organ til ære, eftersom jeg iøvrigt er enig i (om?), at det skønlitterære out-put i dagspressen er pauvert. Eller – indholdet iøvrigt taget i betragtning – måske alligevel ikke; der er en del fiktion involveret i tolkningen og kolportagen af The neweste News. Til gengæld ved jeg – positivt – at “Novum” ligefrem tørster efter noveller (men man får ikke en jante, hvis det var med den på). Og hvis man skal oprette, konstituere, et novelle-magasin for fantastiske genre-noveller, så er det nok som så meget andet pragtfuld i denne verden, at der skal en kapital til. Det er lissom der vi kommer tilbage til, hele tiden – faens også!
Men iøvrigt er jeg fuldkommen enig.