Tanker

1. Nu driller du 😛

2. Både i Winters Bone og Bloodchild ligger der et – måske ikke sublimeret, men mere symboliseret – incest-pædofili-tema. Det “interessante” ved den problematik er, at det moralistisk er kultur-relativt, hvor “grænsen går”. Husk venligst på at “etik” og “moral” aldeles ikke er hinandens spejlbilleder.
   Ved genlæsning af Søhest får jeg i høj grad en fornemmelse af, at “en anden læsning” kunne (kunne) omfatte netop denne problematik. Dette ville også kunne godtgøre “den subtile uhygge” (i.e.: – vi ved der er noget galt; vi kan ikke få os selv til at sige det!)
   Og dersom jeg tager fejl – ja, så forbliver det alligevel “en læsning” af novellen. Og jeg syns stadig den er god, som tilforn

3. Dang, Henning! Det er en uhyggelig læsning af Søhest. Det var ikke den jeg planlagde, men i tilbageblik, jo, jeg kan godt se det selv. “Indavlede hillbillies”. Sonny der prøver at holde sin søster væk fra sin far, den helt forkerte måde at formere sig på, De alt for familiære navne, Søs’s handling mod slutningen, etc.
   Det, jeg selv troede jeg skrev – var – at Sonny SELV bliver skidt & møg-misbruger. Derfor er han oppe hele natten med sin far … derfor kommer han for sent på arbejde. Derfor kan han ikke finde ud af at være pæn i tøjet. Derfor kan Søs næsten ikke bære at snakke med ham om de fremmede. Derfor er “bortførelsen” som en beskrivelse af et dårligt trip. Og Sonny lyver for sig selv. Det er farens skyld, det er de fremmedes skyld, der kom nogle “kaptajner” (socialarbejdere?). Og derfor protesterer Sonny så lidt til sidst overfor fru Bhaghava. Han er næsten holdt op med skidt og møg, men har det stadig dårligt, hvad end han har abstinenser eller bare er lang tid om at komme sig efter massivt misbrug.
   Men din læsning gir osse fin mening. Familien Bhagava har endnu bedre grund til at handle som de gør, med den.

4. Nehm es mit ruhe, madame! Jeg har førhen fået at vide, at jeg overfortolker. Men frem for alt, vil jeg be(an?)mærke at graden af uhyggelighed ikke er omvendt proportional med emnets væsentlighed: – en dødsyg historie om en familie, der overlever Harrisburg eller Chernobyl udsiger ikke meget om problematikken “atomkraft”. Samtidig vil jeg godt lige understrege, at jeg aldeles ikke tror Søhest skulle være “skrevet ind i en bestemt problematik”. Men du provokerede selv, til alternative læsninger – og jeg ved, at i selve skriveprocessen har man “snablen” nede i det der rør sig i sjælen. Ellers skulle jeg godtnok være anderledes skruet sammen end andre skribenter. Så høje tanker har jeg ikke om migselv. Endeligt vil jeg – med Larry Nivens ord (en person hvis personlige synspunkter jeg – på den anden side – ikke sætter særligt højt) sige: ” – there seems to be a generic term for readers, who think that what an authors fictive dramatis personae care to say or mean, can be considered as the author’s oppinions. The term is: – idiots!” – og for 1 gangs skyld må jeg give larrydrengen ret.

5. Bliv endelig ved med både at fortolke og overfortolke. Både forfatterens hensigt og læserens læsning er “korrekte”. (Forfatterens hensigt var at læseren skulle kunne læse novellen som hen selv vil – metaforisk eller konkret eller dialektisk eller hvadsøren.)

Comments are closed.